Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 52
Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v..
Lov nr. 575 af 9. juni 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1355 af 29. november 2023Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 7. Tilsyn
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 52
Børne- og undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 40 , indsatsaftaler, jf. § 53 , eller ministerens påbud, jf. § 50, stk. 2 , tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser, avu-loven eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt regler fastsat i medfør af disse love eller børne- og undervisningsministerens påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser . Børne- og undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Børne- og undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk 2. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her