Lov om kapitalmarkeder § 231
Lov om kapitalmarkeder.
Lov nr. 650 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Afsnit XI Tilsyns-, kontrol- og offentliggørelsesregler m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 39. Parter og klage
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 231
Enhver, som en afgørelse retter sig mod, anses som part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Finanstilsynet i medfør af de i § 211, stk. 1-3 , og § 213, stk. 1-3 og 5 , nævnte regler, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.
Stk 2. Følgende fysiske og juridiske personer anses tillige som part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Finanstilsynet efter regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af i medfør af § 211, stk. 1-3 , og § 213, stk. 1-3 og 5 , for så vidt angår den del af afgørelsen, som vedrører den pågældende:
1) Et medlem af direktionen i sager, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af §§ 68 , 69 eller artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre eller artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
2) En virksomhed i sager, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse rettet mod et medlem af bestyrelsen i virksomheden i medfør af §§ 68-70 eller artikel 27, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre eller artikel 27, stk. 1, 2 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
3) Den centrale modpart (CCP), når Finanstilsynet har truffet afgørelse i medfør af § 221 a .
4) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i en central modpart (CCP) eller en juridisk eller fysisk person, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til den centrale modpart (CCP), når Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af artikel 22, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter.
Stk 3. I sager, hvor Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted som led i kontrol efter § 213 , gælder stk. 1 tilsvarende for en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Erhvervsstyrelsen. Som part i afgørelser efter § 213 anses i øvrigt enhver, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen anser som part i sagen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her