Lov om kapitalmarkeder § 89
Lov om kapitalmarkeder.
Lov nr. 650 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Afsnit VI Multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) og organiserede handelsfaciliteter (OHF'er)
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 17. Fælles regler om drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF)
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 89
En operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) skal sikre, at det pågældende marked drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk 2. Operatøren skal
1) have klare og gennemskuelige regler og procedurer, der sikrer en redelig og korrekt handel og indeholder objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer,
2) have klare regler for, hvilke finansielle instrumenter der kan handles via handelsfacilitetens systemer,
3) sikre en ordentlig forvaltning af facilitetens tekniske drift, herunder etablere effektive nødsystemer,
4) kunne identificere og håndtere eventuelle interessekonflikter mellem på den ene side operatøren og operatørens ejerkreds og på den anden side handelsfacilitetens ordentlige funktion,
5) sikre, at brugerne af handelsfaciliteten har adgang til tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger til at kunne foretage en investeringsbedømmelse,
6) have klare og ikkediskriminerende regler, der fastlægger objektive kriterier for adgang til handelsfaciliteten, og
7) informere brugerne af handelsfaciliteten om deres respektive ansvar for afvikling af transaktioner, der gennemføres i handelsfacilitetens systemer, og sikre en effektiv afvikling af disse transaktioner.
Stk 3. For adgang til en multilateral handelsfacilitet (MHF) gælder desuden betingelserne i § 91 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her