Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret § 27

Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.

Lov nr. 321 af 5. april 2016

Kapitel 7. Kollektiv forvaltnings-organisationers udstedelse af multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 27

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Nøjagtighed af multiterritoriale repertoireoplysninger

En kollektiv forvaltnings-organisation, som udsteder multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder, skal indføre ordninger, der gør det muligt for rettighedshavere, andre kollektive forvaltnings-organisationer og onlinetjenesteudbydere at gøre indsigelse mod indholdet af de data, der er omfattet af § 25, stk. 2

, eller oplysninger omfattet af § 26 . Er kravet tilstrækkeligt dokumenteret, skal kollektiv forvaltnings-organisationen sikre, at de pågældende data eller oplysninger korrigeres uden unødig forsinkelse.

Stk 2. En kollektiv forvaltnings-organisation skal give rettighedshavere, hvis musikværker indgår i organisationens musikrepertoire, og rettighedshavere, der har bemyndiget den til at forvalte deres onlinemusikrettigheder i overensstemmelse med § 34

, mulighed for i elektronisk form at tilsende organisationen oplysninger vedrørende deres musikværker, deres rettigheder til disse værker og de geografiske områder, som er omfattet af bemyndigelsen. Kollektiv forvaltnings-organisationen skal i den forbindelse så vidt muligt tage hensyn til frivillige branchestandarder eller praksis vedrørende udveksling af data, der er udarbejdet på internationalt plan eller EU-plan.

Stk 3. Giver en kollektiv forvaltnings-organisation en anden kollektiv forvaltnings-organisation bemyndigelse til at udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i henhold til §§ 30-33

, finder bestemmelsen i stk. 2 tilsvarende anvendelse på den bemyndigede organisation i forhold til de rettighedshavere, hvis musikværker indgår i den bemyndigende kollektiv forvaltnings-organisations eget repertoire, medmindre de to kollektiv forvaltnings-organisationer aftaler andet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her