Lov om kommunal indsats for unge under 25 år § 5
Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Lov nr. 298 af 30. april 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024Kapitel 2. Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledningen i 7.-10. klasse en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det skal fremgå af planen, jf. 1. pkt., hvordan skole- og vejledningsindsatsen sker i et samarbejde med eleven, forældremyndighedens indehaver og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Stk 2. Det skal fremgå af planen, jf. stk. 1 , for så vidt angår 7.-9. klasse, hvordan skole- og vejledningsindsatsen bygger på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 , og stk. 2, i lov om folkeskolen .
Stk 3. Følgende skal fremgå af planen, jf. stk. 1 , for så vidt angår 8. og 9. klasse:
1) Hvilke kollektive vejledningsaktiviteter kommunalbestyrelsen tilbyder, og hvornår disse vejledningsaktiviteter gennemføres.
2) Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.
3) Hvornår møderne efter § 12 d afholdes, hvilke skoler og institutioner der deltager, og hvilket indhold møderne har.
4) Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1 .
5) Hvordan den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j , inddrages i dialogen mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen om den enkelte elevs behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1 .
6) På hvilken måde aftaler mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen om en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1 , bliver skriftliggjort.
Stk 4. Følgende skal fremgå af planen, jf. stk. 1 , for så vidt angår 10. klasse:
1) Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.
2) Hvordan uddannelsesplanen skal anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg.
3) Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1 .
4) Hvordan den kommunale ungeindsats inddrages i dialogen mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen om den enkelte elevs behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1 .
5) På hvilken måde aftaler mellem eleven, forældremyndighedens indehaver og skolen om en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1 , bliver skriftliggjort.
Stk 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er nævnt i stk. 1-4 , og om sammenkædning heraf og integration i undervisningens fag og emner.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her