Lov om kommunal tjenestemandsret § 3
Lov om en kommunal tjenestemandsret.
Lov nr. 280 af 10. juni 1981, jf. lovbekendtgørelse nr. 1124 af 23. august 2016§ 3
Den kommunale og regionale tjenestemandsrets formand eller dennes stedfortræder kan give pålæg om ophør af kollektive overtrædelser af de i § 2, stk. 1 , nævnte bestemmelser.
Stk 2. En ansat, som har begået en af de i § 2, stk. 1 , nævnte overtrædelser, kan af den kommunale og regionale tjenestemandsret ikendes advarsel eller irettesættelse eller bøde.
Stk 3. En eller flere af de i § 1, stk. 3 , nævnte organisationer kan af tjenestemandsretten ikendes bod, hvis organisationen har understøttet en overtrædelse som nævnt i § 2, stk. 1 , eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.
Stk 4. Kommuner, kommunale fællesskaber, regioner, selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og regionsråd har indgået driftsoverenskomst med, samt de i lovens § 1, stk. 3 og 4 , nævnte kommunale sammenslutninger, regionsråd i forening, privatbaner og personaleorganisationer kan af den kommunale og regionale tjenestemandsret ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 2, stk. 2 . Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her