Lov om kommunale internationale grundskoler § 9

Lov om kommunale internationale grundskoler.

Lov nr. 609 af 6. maj 2015, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022

§ 9

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Alle udgifter til kommunale internationale grundskoler påhviler kommunerne, jf. dog stk. 2

, 6 og 7 .

Stk 2. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 1, stk. 3

. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end ét barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.

Stk 3. Folkeskolelovens § 50 a

om digital selvbetjening i forbindelse med ansøgninger om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud gælder tilsvarende for kommunale internationale grundskoler.

Stk 4. Har en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik

, undladt at betale for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 3 , kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk 5. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 3

, kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse.

Stk 6. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden.

Stk 7. Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9

, om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser gælder tilsvarende for kommunale internationale grundskoler.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her