Lov om kong Frederik den Tiendes civilliste § 1

Lov om kong Frederik den Tiendes civilliste.

Lov nr. 621 af 11. juni 2024

§ 1

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Statens ydelse til kong Frederik den Tiendes civilliste fastsættes med et årligt grundbeløb, der udgør 122.900.000 kr.

Stk 2. Statens ydelse udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for andet kvartal 2023. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med fjerde kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med andet kvartal i året for reguleringen.

Stk 3. Ydelsen udbetales månedligt forud.

Stk 4. Der ydes refusion af udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af statsydelsen svarende til den til enhver tid gældende momssats.

Stk 5. Det grundbeløb, der er nævnt i stk. 1

, nedsættes med 4.000.000 kr. ved ikrafttræden af lov om årpenge for kronprins Christian.

Stk 6. Der ydes i 2024 et ekstraordinært tilskud til civillisten på 28.700.000 kr.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her