Lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber § 15

Lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber.

Lov nr. 241 af 27. marts 2006

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 2. Det særlige forhandlingsorgan

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 15

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Hvis forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, skal mindst to tredjedele af medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan, som repræsenterer mindst to tredjedele af medarbejderne fra mindst to lande, stemme herfor.

Stk 2. Stk. 1

finder kun anvendelse, når stiftelsen af et SCE-selskab sker ved fusion og mindst 25 pct. af det samlede antal medarbejdere i samtlige deltagende andelsselskaber er omfattet af medbestemmelsesordningen eller SCE-selskabet stiftes på enhver anden måde, hvis medbestemmelsesordningen omfatter mindst 50 pct. af det samlede antal medarbejdere i de deltagende juridiske personer.

Stk 3. Medbestemmelsesretten er indskrænket, hvis andelen af medlemmerne af SCE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan bliver mindre end den største andel, som medarbejderne har haft adgang til at råde over i mindst én af de deltagende juridiske personer.

Stk 4. Hvis der er forskellige former for medbestemmelse i de deltagende juridiske personer, kan det særlige forhandlingsorgan træffe beslutning om, hvilken af disse former der skal indføres i SCE-selskabet. Hvis det særlige forhandlingsorgan ikke træffer en sådan beslutning, vil den form for medbestemmelse, der omfatter flest medarbejdere i samtlige deltagende juridiske personer, berørte datterselskaber og driftsenheder, være gældende i SCE-selskabet.

Stk 5. Det særlige forhandlingsorgan underretter de kompetente organer i de deltagende juridiske personer om den beslutning, der træffes i medfør af stk. 4

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her