Lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber § 48
Lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber.
Lov nr. 241 af 27. marts 2006Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 7. Fortrolighed m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 48
Hvis der inden 2 år efter registreringen af et SCE-selskab finder ændringer sted i SCE-selskabet, dets datterselskaber eller driftsenheder og ændringerne ville have betydet, at anvendelsen af denne lovs bestemmelser havde ført til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden stiftelsen af SCE-selskabet, skal der finde en ny forhandling om medarbejderindflydelse sted. For denne forhandling gælder,
1) at den skal indledes på begæring af repræsentationsorganet eller medarbejderrepræsentanterne i juridiske personer, datterselskaber eller driftsenheder, der bliver en del af SCE-selskabet efter stiftelsen, og
2) at denne lovs kapitel 2 finder tilsvarende anvendelse, idet
a) »SCE-selskabet, datterselskaber og driftsenheder« erstatter »deltagende juridiske personer«,
b) »repræsentationsorganet« eller eventuelle organer nedsat med henblik på gennemførelse af informations- og høringsprocedurer i henhold til § 17, stk. 1, nr. 6 , erstatter »det særlige forhandlingsorgan« og
c) »datoen for SCE-selskabets registrering« erstattes med »når forhandlingerne afsluttes, uden at en aftale, jf. § 11 , er indgået«.
Stk 2. Hvis det godtgøres, at hensigten med ændringer som anført i stk. 1 ikke har været at begrænse medarbejdernes indflydelse, skal der ikke finde en ny forhandling sted.
Stk 3. Hvis det på andet grundlag end ændringer af SCE-selskabet efter stiftelsen kan fastslås, at hensigten med stiftelsen af SCE-selskabet fortrinsvis har været at begrænse medarbejdernes indflydelse, skal der finde en ny forhandling sted som anført i stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her