Lov om medie- og journalisthøjskolen § 12

Lov om medie- og journalisthøjskolen.

Lov nr. 220 af 8. april 2008, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 492 af 15. maj 2023

Kapitel 3. Vedtægt

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 12

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af højskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af højskolen.

Stk 2. Bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10

, og indgå en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens opgaver.

Stk 3. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor højskolens organisatoriske opbygning, således at højskolen kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2

og vedtægten, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 17, stk. 2 , og § 18 .

Stk 4. Bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som højskolen udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger.

Stk 5. Bestyrelsen skal vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk 6. Bestyrelsen skal ansætte og afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor ansætte og afskedige den øvrige øverste ledelse.

Stk 7. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her