Lov om produkter og markedsovervågning kapitel 3
Lov om produkter og markedsovervågning.
Lov nr. 799 af 1. januar 1900, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 9. juni 2020, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, lov nr. 2396 af 14. december 2021, lov nr. 412 af 23. april 2024 og lov nr. 637 af 11. juni 2024Kapitel 3. Kontrol
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
Sikkerhedsstyrelsen varetager opgaven som kontrolmyndighed, medmindre andet følger af stk. 2 .
Stk 2. Er der i eller i medfør af anden lovgivning fastsat regler om forebyggelse af specifikke risici ved særlige produkter, er den relevante kontrolmyndighed, der påser risici ved produkter omfattet af § 2, stk. 1 , for så vidt angår sådanne særlige produkter, den myndighed, der påser overholdelsen af den anden lovgivning.
Stk 3. Den relevante kontrolmyndighed fører kontrol med, at regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, regler fastsat i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, færdselsloven, regler fastsat i medfør af færdselsloven, regler fastsat i medfør af taxiloven, regler i lov om vandforsyning m.v. og regler fastsat i medfør af lov om vandforsyning m.v. overholdes. Kontrolmyndigheden fører desuden kontrol med, at regler fastsat i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, overholdes.
Stk 4. Kontrolmyndigheden skal udøve kontrol efter stk. 3 på en sådan måde, at der gribes ind med de midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder ved brug af en skjult identitet. Myndigheden skal i den forbindelse tage behørigt hensyn til den videnskabelige usikkerhed om et produkts indvirkning på menneskers sundhed og hensyn til, hvor alvorlig risikoen er for, at et produkt vil medføre skade på personer.
Stk 5. Kontrolmyndigheden kan føre kontrol med en erhvervsdrivendes procedurer for at sikre, at et produkt er i overensstemmelse med kravene i § 5, stk. 1 , i det omfang den erhvervsdrivende skal have sådanne procedurer.
Stk 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrollen med erhvervsdrivendes procedurer, jf. stk. 5 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her