Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren § 4
Lov om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren.
Lov nr. 441 af 8. maj 2018Kapitel 3. Sikkerhedskrav til en operatør af en væsentlig transporttjeneste
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Operatører af væsentlige transporttjenester skal træffe passende og forholdsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at styre risiciene for sikkerheden i net- og informationssystemer, som de anvender til den del af deres aktiviteter, hvor en hændelse vil få væsentlige forstyrrende virkninger for leveringen af den nævnte transporttjeneste. Foranstaltningerne skal sikre et sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer, der er proportionalt med risiciene.
Stk 2. Operatører af væsentlige transporttjenester skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge og minimere konsekvensen af en hændelse, der kan have en negativ indvirkning på de net- og informationssystemer, som anvendes til levering af en væsentlig transporttjeneste.
Stk 3. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere regler om foranstaltninger efter stk. 1 og 2 , herunder om sagernes behandling, tidsfrister m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvor der stilles krav om, at dokumentation for, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger efter stk. 1 og 2 , skal ske ved akkrediteret certificering i overensstemmelse med reglerne og efter en internationalt anerkendt standard for styring af sikkerheden i net- og informationssystemer. Ministeren kan endelig fastsætte regler om de informationer, som ministeren skal modtage om valg af certificeringsordning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her