Lov om sikkerhed i net og tjenester kapitel 6
Lov om sikkerhed i net og tjenester.
Lov nr. 1567 af 15. december 2015, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 1. februar 2021, som ændret ved lov nr. 1156 af 8. juni 2021Kapitel 6. Tilsyn m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
Center for Cybersikkerhed fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven.
Stk 2. Center for Cybersikkerhed kan som led i sit tilsyn kræve, at udbydere og udbydere af NUIK-tjenester fremlægger alle de oplysninger og det materiale om sikkerhed i net og tjenester, beredskab og sikkerhedsgodkendelse, der er nødvendige for centerets tilsynsvirksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven.
Stk 3. Center for Cybersikkerhed kan stille krav om, hvordan og i hvilken form oplysninger og materiale efter stk. 2 skal afgives.
Stk 4. Center for Cybersikkerhed kan afkræve udbydere skriftlige udtalelser og redegørelser om faktiske forhold af betydning for centerets tilsynsvirksomhed.
Stk 5. Center for Cybersikkerhed kan stille krav om, at udbydere og udbydere af NUIK-tjenester skal foranstalte en uafhængig sikkerhedsrevision og stille resultaterne heraf til rådighed for centeret.
Stk 6. Såfremt det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden i net og tjenester, har Center for Cybersikkerhed efter et skriftligt varsel på mindst 7 arbejdsdage uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til udbyderes forretningslokaler med henblik på at påse overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven. Center for Cybersikkerhed kan ikke i forbindelse med adgang til forretningslokaler tilgå kommunikation til, fra eller mellem udbyderens kunder.
Stk 7. Såfremt det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden i net og tjenester, har Center for Cybersikkerhed efter et skriftligt varsel på mindst 7 arbejdsdage uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til forretningslokaler hos udbyderes samarbejdspartnere, leverandører eller underleve-randører med henblik på at påse overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, i relation til outsourcet aktivitet. Center for Cybersikkerhed kan ikke i forbindelse med adgang til forretningslokaler tilgå kommunikation til, fra eller mellem udbyderens kunder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her