Menighedsrådsloven § 9
Lov om menighedsråd.
Lov nr. 432 af 1. juni 1994, jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023Kapitel 2. Menighedsrådet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
Menighedsrådet vælger af eller uden for sin midte 1 kirkeværge. Kirkefunktionærer, der er ansat ved kirken eller kirkegården, kan ikke vælges til kirkeværge. Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, kan der vælges 1 kirkeværge for hver kirke. I sogne med flere kirker kan der vælges 1 kirkeværge for hver af kirkerne.
Stk 2. Menighedsrådet vælger af sin midte 1 kasserer. Den praktiske udførelse af opgaverne kan knyttes til en af kirkens kirkefunktionærstillinger eller overlades til en professionel regnskabsfører.
Stk 3. Formanden kan ikke vælges til kirkeværge eller kasserer. Formanden kan endvidere ikke varetage hvervet som professionel regnskabsfører.
Stk 4. Menighedsrådet vælger af sin midte 1 sekretær, medmindre sekretærhvervet er knyttet til en af kirkens funktionærstillinger.
Stk 5. Menighedsrådet vælger af sin midte 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.
Stk 6. Størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen skal godkendes af provstiudvalget. Honorar kan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet.
Stk 7. Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de i stk. 1 , 2 , 4 og 5 nævnte personers forretningsområde.
Stk 8. Menighedsrådet vælger en bygningskyndig til at deltage i de årlige syn over kirken og kirkegården. Kirkeværgen kan ikke vælges til menighedsrådets bygningskyndige.
Stk 9. Menighedsrådet vælger af sin midte 1 person, der bemyndiges til sammen med formanden at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her