Jurabibliotek har skiftet platform, læs mere her
Log ind

Ministervederlagsloven § 5

Lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Lov nr. 194 af 5. juni 1959, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010, lov nr. 480 af 30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni 2015, lov nr. 628 af 8. juni 2016, lov nr. 492 af 22. maj 2017, lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af 21. december 2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021 og lov nr. 1775 af 28. december 2023

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Pensionen til en minister og til en ministers efterlevende ægtefælle beregnes på grundlag af funktionstiden som minister regnet fra den første udnævnelse.

Stk 2. Egenpensionen og ægtefællepensionen svarer til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49 og dennes efterlevende ægtefælle og beregnes på grundlag af nedennævnte pensionsaldre i forhold til funktionstiden som minister:

  1. 1) Egenpension:

    Funktionstid :

    Pensionsalder:

    fra 1 indtil 2 år

    9 år

    fra 2 indtil 3 år

    14 år

    fra 3 indtil 4 år

    18 år

    fra 4 indtil 5 år

    20 år

    fra 5 indtil 6 år

    23 år

    fra 6 indtil 7 år

    27 år

    fra 7 indtil 8 år

    29 år

    8 år og derover

    37 år

  2. 2) Ægtefællepension:

    Funktionstid :

    Pensionsalder:

    under 2 år

    15 år

    fra 2 indtil 4 år

    24 år

    fra 4 indtil 8 år

    28 år

    fra 8 indtil 12 år

    33 år

    12 år og derover

    37 år.

Stk 3. Bestemmelserne i § 27

henholdsvis § 27 a i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for egen- og ægtefællepension, børnepensionstillæg og børnepension samt efterindtægt af pension henholdsvis for efterindtægt af vederlag og eftervederlag i henhold til nærværende lov.

Stk 4. Egenpensionen nedsættes med det beløb, hvormed summen af

  1. 1) de indtægter, der er anført i § 109, stk. 3, nr. 1

    , 4 og 6, i lov om valg til Folketinget ,

  2. 2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem,

  3. 3) vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget,

  4. 4) folkepension og egenpension som minister

overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1-3 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her