Momsbekendtgørelsen § 103
Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023I medfør af § 13, stk. 1, nr. 17 , og stk. 3 , § 29, stk. 4 , § 34, stk. 1, nr. 5 , og stk. 4 , 5 og 9 , § 35, stk. 1, nr. 2 , § 36, stk. 1, nr. 2 , og stk. 7 , § 37, stk. 4 , § 38, stk. 4 , § 42, stk. 5 , § 43, stk. 4 , § 45, stk. 17 , § 46, stk. 15 , § 46 b, stk. 2 , § 51, stk. 3 , § 51 b, stk. 2 , § 52 a, stk. 9 , § 52 c, stk. 6 , § 53, stk. 1 , § 54, stk. 1 og 2 , § 55 , § 55 c, stk. 2 , § 55 e , § 57, stk. 1 , 62 a, stk. 6 , § 64, stk. 1 , § 66 k , § 66 u , § 68 a, stk. 2 , § 71 a, stk. 3 , § 72, stk. 5 , § 73 a, stk. 3 , § 78, stk. 2 , § 80, stk. 5 og § 81, stk. 2, i momsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret ved lov nr. 1295 af 5. december 2019, lov nr. 810 af 9. juni 2020, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 904 af 21. juni 2022 og lov nr. 755 af 13. juni 2023 og § 35, stk. 1-4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes:
Kapitel 15. Særlige bestemmelser for EU-handel
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 103
Inaktiv registrering for afgift
Skatteforvaltningen offentliggør via skat.dk/TastSelv Erhverv, at en virksomheds registrering for afgift er mærket som inaktiv, hvis
1) virksomheden på afgiftsangivelsen efter momslovens kapitel 15 i alle felter alene har angivet 0 kr. (nulangivelse af afgift og nulangivelse af udenlandshandel med varer eller ydelser samt indenlandske afgiftsfritagne leverancer af varer eller ydelser) inden for 12 måneder i træk, regnet fra udløb af den første angivelsesfrist, medmindre virksomheden efter §§ 99 og 100 i denne bekendtgørelse, jf. momslovens § 54 , har angivet leverancer til andre EU-lande for samme 12 måneders-periode, eller
2) virksomheden til brug for anmeldelse til registrering for afgift eller ændring af registrering for afgift har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger på en sådan måde, at virksomheden ikke ville være blevet registreret for afgift eller ikke kunne have opretholdt registreringen for afgift, hvis Skatteforvaltningen havde modtaget de fornødne oplysninger.
Stk 2. Hvis en virksomhed, der er mærket som inaktiv efter stk. 1 , nr. 1, kan påvise over for Skatteforvaltningen, at virksomheden driver selvstændig økonomisk virksomhed, herunder ved levering af varer eller ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13 , annullerer Skatteforvaltningen mærkningen af virksomheden som inaktiv og meddeler dette til virksomheden.
Stk 3. En virksomheds eventuelle spørgsmål eller meddelelser til Skatteforvaltningen som reaktion på en mærkning som inaktiv skal sendes digitalt via skat.dk/TastSelv Erhverv. Skatteforvaltningens meddelelser til virksomheder efter stk. 1 eller 2 sendes som dokumenter i maskinel form uden underskrift af en medarbejder hos Skatteforvaltningen og er i retlig henseende sidestillet med dokumenter med underskrift.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her