Momsbekendtgørelsen § 128
Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023I medfør af § 13, stk. 1, nr. 17 , og stk. 3 , § 29, stk. 4 , § 34, stk. 1, nr. 5 , og stk. 4 , 5 og 9 , § 35, stk. 1, nr. 2 , § 36, stk. 1, nr. 2 , og stk. 7 , § 37, stk. 4 , § 38, stk. 4 , § 42, stk. 5 , § 43, stk. 4 , § 45, stk. 17 , § 46, stk. 15 , § 46 b, stk. 2 , § 51, stk. 3 , § 51 b, stk. 2 , § 52 a, stk. 9 , § 52 c, stk. 6 , § 53, stk. 1 , § 54, stk. 1 og 2 , § 55 , § 55 c, stk. 2 , § 55 e , § 57, stk. 1 , 62 a, stk. 6 , § 64, stk. 1 , § 66 k , § 66 u , § 68 a, stk. 2 , § 71 a, stk. 3 , § 72, stk. 5 , § 73 a, stk. 3 , § 78, stk. 2 , § 80, stk. 5 og § 81, stk. 2, i momsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret ved lov nr. 1295 af 5. december 2019, lov nr. 810 af 9. juni 2020, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 904 af 21. juni 2022 og lov nr. 755 af 13. juni 2023 og § 35, stk. 1-4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes:
Kapitel 18. Særordning for rejsebureauer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 128
Virksomheder, der er forpligtet til at betale moms af virksomhedens fortjenstmargen for hver enkelt transaktion i overensstemmelse med momslovens § 67, stk. 1 , kan vælge at opfylde denne forpligtelse ved at bruge en forenklet metode, jf. stk. 2 .
Stk 2. Hvis virksomheden vælger at anvende en forenklet regnskabsmæssig metode, kan virksomheden vælge enten muligheden i § 129 i denne bekendtgørelse (metode 1) eller i § 131 i denne bekendtgørelse (metode 2) og anvende den valgte metode for alle virksomhedens transaktioner, omfattet af fortjenstmargenordningen.
Stk 3. Virksomhedens valg af metode, jf. §§ 129 og 131 , er gældende for virksomhedens regnskabsår. Ændring af metode kan ske med virkning fra begyndelsen af virksomhedens efterfølgende regnskabsår.
Stk 4. Virksomheder, der vælger at anvende en forenklet regnskabsmæssig metode, skal foretage og vedligeholde registreringer for fortjenstmargenordningen i regnskabet, der indeholder oplysninger om det valg og de skøn og foretagne justeringer, som er sket med henblik på anvendelsen af den forenklede regnskabsmæssige metode.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her