Momsbekendtgørelsen § 29
Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023I medfør af § 13, stk. 1, nr. 17 , og stk. 3 , § 29, stk. 4 , § 34, stk. 1, nr. 5 , og stk. 4 , 5 og 9 , § 35, stk. 1, nr. 2 , § 36, stk. 1, nr. 2 , og stk. 7 , § 37, stk. 4 , § 38, stk. 4 , § 42, stk. 5 , § 43, stk. 4 , § 45, stk. 17 , § 46, stk. 15 , § 46 b, stk. 2 , § 51, stk. 3 , § 51 b, stk. 2 , § 52 a, stk. 9 , § 52 c, stk. 6 , § 53, stk. 1 , § 54, stk. 1 og 2 , § 55 , § 55 c, stk. 2 , § 55 e , § 57, stk. 1 , 62 a, stk. 6 , § 64, stk. 1 , § 66 k , § 66 u , § 68 a, stk. 2 , § 71 a, stk. 3 , § 72, stk. 5 , § 73 a, stk. 3 , § 78, stk. 2 , § 80, stk. 5 og § 81, stk. 2, i momsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret ved lov nr. 1295 af 5. december 2019, lov nr. 810 af 9. juni 2020, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 904 af 21. juni 2022 og lov nr. 755 af 13. juni 2023 og § 35, stk. 1-4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes:
Kapitel 8. Afgiftsgodtgørelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 29
For en ansøgning om godtgørelse af afgift fra en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, finder § 24, stk. 2 , tilsvarende anvendelse. Ansøgningen anses først som indgivet, når den indeholder alle oplysningerne, som er nævnt i § 26 , jf. dog stk. 2-6 .
Stk 2. Ved erklæring efter § 26, stk. 1, nr. 5 , skal virksomheden angive, at virksomheden ikke har leveret varer eller ydelser, der betragtes som leveret her i landet i godtgørelsesperioden, bortset fra
1) transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter momslovens § 34 eller § 36, stk. 2 , eller
2) varer og ydelser, der efter momsloven er omfattet af omvendt betalingspligt for afgift.
Stk 3. Såfremt virksomheden ikke har et specifikt momsregistreringsnummer efter lovgivningen i sit hjemland, kan virksomheden angive et skatteregistreringsnummer til at opfylde kravet efter § 26, stk. 1, nr. 6 , i denne bekendtgørelse.
Stk 4. »DK« er den alfanumeriske landekode for Danmark efter § 26, stk. 2, nr. 3 , i denne bekendtgørelse.
Stk 5. Afgiftsgrundlaget efter § 26, stk. 2, nr. 5 , i denne bekendtgørelse skal angives i danske kroner, eventuelt omregnet efter § 97 i denne bekendtgørelse.
Stk 6. Den godtgørelsesberettigede afgift efter § 26, stk. 2, nr. 6 , i denne bekendtgørelse, skal beregnes som
1) den afgift, som virksomheder, registreret her i landet, kan foretage fradrag for ved opgørelse af afgiftstilsvaret efter momsloven,
2) med reduktion efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 37 og § 38, stk. 1 , jf. momslovens § 39 , såfremt de erhvervede varer og ydelser helt eller delvis anvendes til transaktioner, der er fritaget for afgift efter lovgivningen i det andet EU-land, der svarer til momslovens § 13 ,
3) uden reduktion efter momslovens § 13 , § 37 eller § 38, stk. 1 , jf. momslovens § 39 , og
4) angives i danske kroner, eventuelt omregnet efter § 97 i denne bekendtgørelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her