Momsbekendtgørelsen § 70
Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023I medfør af § 13, stk. 1, nr. 17 , og stk. 3 , § 29, stk. 4 , § 34, stk. 1, nr. 5 , og stk. 4 , 5 og 9 , § 35, stk. 1, nr. 2 , § 36, stk. 1, nr. 2 , og stk. 7 , § 37, stk. 4 , § 38, stk. 4 , § 42, stk. 5 , § 43, stk. 4 , § 45, stk. 17 , § 46, stk. 15 , § 46 b, stk. 2 , § 51, stk. 3 , § 51 b, stk. 2 , § 52 a, stk. 9 , § 52 c, stk. 6 , § 53, stk. 1 , § 54, stk. 1 og 2 , § 55 , § 55 c, stk. 2 , § 55 e , § 57, stk. 1 , 62 a, stk. 6 , § 64, stk. 1 , § 66 k , § 66 u , § 68 a, stk. 2 , § 71 a, stk. 3 , § 72, stk. 5 , § 73 a, stk. 3 , § 78, stk. 2 , § 80, stk. 5 og § 81, stk. 2, i momsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret ved lov nr. 1295 af 5. december 2019, lov nr. 810 af 9. juni 2020, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 904 af 21. juni 2022 og lov nr. 755 af 13. juni 2023 og § 35, stk. 1-4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes:
Kapitel 12. Fakturakrav
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 70
Afregningsbilag
Ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag efter momslovens § 52 a, stk. 3 , skal afregningsbilaget opfylde indholdskravene for faktura efter § 58, stk. 1 , i denne bekendtgørelse, og der skal på afregningsbilaget anføres »selvfakturering« eller »self-billing«. Herudover skal købers registreringsnummer anføres på afregningsbilaget.
Stk 2. Reglerne efter stk. 3-5 gælder som vilkår for at benytte afregningsbilag ved transaktioner mellem registrerede virksomheder her i landet.
Stk 3. Afregningsbilag kan kun udstedes, hvis begge parter er registrerede. Udstederen af et afregningsbilag skal sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed. Hvis køber eller sælger ophører med at være registreret, skal den anden part underrettes.
Stk 4. Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. momslovens § 52 a, stk. 3, 2. pkt. anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden.
Stk 5. Modtager en virksomhed, der ikke er registreret, et afregningsbilag, hvor på der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget opmærksom herpå og tilbagebetale afgiftsbeløbet. Oplysning om, hvorvidt et registreringsnummer er gyldigt kan fås ved henvendelse til Skatteforvaltningen eller ved elektronisk opslag på skat.dk/TastSelv Erhverv. Køber skal opbevare dokumentation for foretagne verifikationer, herunder verifikationsdato.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her