Øl- og vinafgiftsloven § 22
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven).
Lov nr. 1015 af 19. december 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 23. april 2024, som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Kapitel 3. Fælles bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 22
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk 2. Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.
Stk 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.
Stk 5. Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end autoriserede virksomheder.
Stk 6. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.
Stk 7. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 6 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her