Opkrævningsloven § 1

Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven).

Lov nr. 169 af 15. marts 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024

Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 1

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger.

Stk 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 9

og § 10 a , gælder loven, i det omfang det er fastsat i § 9 og § 10 a . I de tilfælde, der er nævnt i § 16 , gælder kapitel 5 , § 8, stk. 1, nr. 4 , og stk. 2 og 3 , § 12, stk. 5 , og § 13 tillige betalinger vedrørende andet end skatter og afgifter. Loven gælder i øvrigt, i det omfang det af bestemmelser i loven følger, at loven helt eller delvis finder anvendelse.

Stk 3. Loven gælder derudover for opkrævning af andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1

nævnte, i det omfang der i anden lovgivning henvises til denne lov.

Stk 4. Loven gælder uanset stk. 1

ikke opkrævning af told og opkrævning efter aktiesparekontoloven.

Stk 5. Loven gælder kun for opkrævning af virksomhedens ejers, selskabets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter, i det omfang dette er særligt fastsat i anden lovgivning.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her