Pantelånerloven § 9
Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed..
Lov nr. 223 af 8. juni 1966, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 4. september 2015Kapitel 2. Bevilling.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
En afgørelse efter § 8, stk. 1 , kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes over for politiet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Politiet indbringer sagen for retten efter reglerne om politisager.
Stk 2. Begæring om afgørelsens indbringelse for retten efter stk. 1 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed i henhold til bevillingen. Såfremt afgørelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk 3. En afgørelse efter § 8, stk. 2 , kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes over for politiet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk 4. Begæring om afgørelsens indbringelse for retten efter stk. 3 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed i henhold til bevillingen. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomhed i henhold til bevillingen ikke må drives under ankesagens behandling.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her