Parkeringsskivebekendtgørelsen § 3
Bekendtgørelse om parkeringsskiver.
Bekendtgørelse nr. 1529 af 9. december 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 837 af 23. juni 2017 og bekendtgørelse nr. 849 af 21. juni 2018I medfør af § 93, stk. 3 , stk. 4, 2. pkt. , og stk. 6 , og § 118, stk. 8, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som ændret ved lov nr. 693 af 8. juni 2017, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser:
§ 3
Påbegyndes parkeringen i en periode, hvor adgangen til parkering er tidsbegrænset, skal parkeringsskivens viser indstilles på tidspunktet for parkeringens begyndelse. Begyndelsestidspunktet angives som udløbet af det kvarter, inden for hvilket parkeringen fandt sted.
Stk 2. Påbegyndes parkeringen før en periode med tidsbegrænsning og fortsætter ind i denne, skal viseren indstilles på tidspunktet for parkeringens begyndelse eller det tidspunkt, da tidsbegrænsningen begynder.
Stk 3. Såfremt der under et køretøjs parkering indtræder en periode uden tidsbegrænsning, skal viseren indstilles på tidspunktet for parkeringens begyndelse eller senest ved periodens udløb indstilles på det tidspunkt, hvorfra der på ny gælder en tidsbegrænsning.
Stk 4. Parkeringsskivens viser skal indstilles manuelt. Indstillingen skal ske uden hjælp af elektroniske eller mekaniske anordninger, med mindre parkeringsskiven er omfattet af § 7 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her