Partistøtteloven § 2
Lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven).
Lov nr. 940 af 23. december 1986, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 8. januar 2024Bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1994.
§ 2
Støtteberettigede og støttens størrelse
Et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg, har ret til tilskud til partiets politiske arbejde her i landet. Tilskuddet udgør årligt 22,30 kr. for hver stemme, partiet har fået ved valget, jf. dog stk. 3 .
Stk 2. En kandidat, der har opstillet sig uden for partierne ved det senest afholdte folketingsvalg, har ret til tilskud til sit politiske arbejde her i landet. Tilskuddet udgør årligt 22,30 kr. for hver stemme, kandidaten har fået ved valget, jf. dog stk. 4 .
Stk 3. Der ydes alene tilskud til partier, der opfylder mindst én af følgende betingelser:
1) Partiet har opnået repræsentation i Folketinget ved det senest afholdte folketingsvalg.
2) Partiet har ved det senest afholdte folketingsvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 3,2/175 af samtlige gyldige stemmer.
3) Partiet har ved det senest afholdte folketingsvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 2/175 af samtlige gyldige stemmer, og har ved det senest afholdte valg til kommunalbestyrelser og regionsråd før det senest afholdte folketingsvalg opnået repræsentation i mindst ét regionsråd eller mindst tre kommunalbestyrelser.
Stk 4. Der ydes alene tilskud til kandidater uden for partierne, der opfylder mindst én af følgende betingelser:
1) Kandidaten har opnået repræsentation i Folketinget ved det senest afholdte folketingsvalg.
2) Kandidaten har ved det senest afholdte folketingsvalg opnået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/175 af samtlige gyldige stemmer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her