Patentbekendtgørelsen § 61
Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater.
Bekendtgørelse nr. 2111 af 24. november 2021I medfør af § 5, stk. 2 , § 6, stk. 2 , § 8 a , § 8 b, stk. 2 , § 9 , § 11 , § 22, stk. 7 , § 22, stk. 8 , § 28, stk. 2 , § 31 , § 34 , § 38, stk. 2 , § 45, stk. 2 , § 48, stk. 3 , § 69 , § 88, stk. 1, nr. 3 , § 90 og § 91 i patentloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019, fastsættes:
Afsnit IV Indsigelse, administrativ omprøvning, ophør m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 14. Administrativ omprøvning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 61
Publicering og bekendtgørelse m.v. ved administrativ omprøvning
Indlevering af administrativ omprøvning bliver noteret i patentregisteret og bekendtgjort i overensstemmelse med stk. 3 .
Stk 2. Patent- og Varemærkestyrelsen bekendtgør afgørelsen af den administrative omprøvning, når afgørelsen er blevet endelig. Samtidig bliver afgørelsen noteret i patentregistret. Når gebyr er betalt i henhold til § 59, stk. 2 eller § 60, stk. 2 , udfærdiger Patent- og Varemærkestyrelsen et nyt patentskrift med beskrivelse, herunder eventuelle tegninger, fotografier og sekvensliste, samt patentkrav og sammendrag i den ændrede form. Patentskriftet skal indeholde de oplysninger, der er angivet i § 42 . § 7, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk 3. Bekendtgørelse om indlevering af begæring om administrativ omprøvning og om afgørelse af denne angiver patenthaverens navn eller firmanavn, ansøgningens indleveringsdag og nummer, patentets registreringsnummer og klasser, opfindelsens titel samt patentets meddelelsesdag. Bekendtgørelse om indleveringen af en administrativ omprøvning angiver tillige navn eller firmanavn på den, der har begæret omprøvning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her