Pensionsbeskatningsbekendtgørelsen § 16
Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger.
Bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2216 af 29. november 2021I medfør af § 1, stk. 2 , § 6 , § 11 A, stk. 6 , § 15 A, stk. 8 , § 18, stk. 5 , § 18 A, stk. 4 , § 19 C, stk. 6 , § 20, stk. 5 , § 21 A, stk. 5 , § 22, stk. 2 , § 32, stk. 4 , § 38, stk. 3 , § 41, stk. 7 , og § 58 i pensionsbeskatningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, fastsættes:
Kapitel 7. Tilbagebetaling eller overførsel fra en kapitalforsikring, opsparing i pensionsøjemed, rateforsikring, rateopsparing i pensionsøjemed eller af bidrag til supplerende engangsydelser efter pensionsbeskatningslovens § 21 A
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 16
Tilbagebetaling af beløb eller overførsel af beløb til en anden pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 21 A kan kun ske efter anmodning fra ejeren af ordningen.
Stk 2. Anmodning om tilbagebetaling eller overførsel skal fremsættes over for vedkommende pensionsinstitut og skal ledsages af dokumentation for det beløb, der ikke er fradragsret for, jf. dog 3. pkt . Anmodningen kan ske på et skema udarbejdet af Skatteforvaltningen. Ved tilbagebetaling eller overførsel af beløb efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 2. pkt ., skal anmodningen ikke ledsages af dokumentation som nævnt i 1. pkt .
Stk 3. Pensionsinstituttet skal opbevare anmodningen og den ledsagende dokumentation i 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor beløbet er udbetalt eller overført til en anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 , bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssummer. Anmodningen og den ledsagende dokumentation skal dog indsendes til Skatteforvaltningen efter dennes anmodning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her