Pensionsloven § 15d
Lov om social pension.
Lov nr. 217 af 16. maj 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 2. september 2024Kapitel 2 a. Opsat pension – optjening af venteprocent
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 15d
Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer inden for et kalenderår.
Stk 2. Udbetaling Danmark skal i forbindelse med anmodninger, der indgives efter § 15 b , efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år.
Stk 3. Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et år opgøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt efter antallet af hele måneder, opsætningen vedrører i det pågældende år.
Stk 4. Er beskæftigelseskravet i stk. 1 eller stk. 3 ikke opfyldt i en opgørelsesperiode, ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort fra denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den berettigede folkepension for den pågældende periode, jf. dog § 15 e, stk. 3 . Beløbet beregnes på grundlag af modtagerens faktiske indkomst for perioden.
Stk 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsens omfang, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf, samt om beregning af engangsbeløb.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her