Personskatteloven § 3
Lov om indkomstskat for personer m.v..
Lov nr. 151 af 19. marts 1986, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret ved lov nr. 252 af 25. februar 2022, lov nr. 610 af 31. maj 2023, lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 1564 af 12. december 2023, lov nr. 108 af 31. januar 2024 og lov nr. 482 af 22. maj 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 3
Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Stk 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1 , 2 , 7 og 8 , og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1 , 8 B , 8 K , 8 L , 8 N , 14, stk. 1 , 14 F og 30 A , og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5 , ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52 , jf. dog § 4 a, stk. 3 ,
4) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8 ,
5) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4 ,
6) arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M ,
7) henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven ,
8) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B ,
9) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O ,
10) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og
11) indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her