Realkreditloven § 1a

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v..

Lov nr. 454 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 11. marts 2022, som ændret ved lov nr. 1546 af 12. december 2023

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 1a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I denne lov forstås ved følgende:

  1. 1) Matchfunding: Et system, der sikrer, at betalingsstrømmene mellem forpligtelser og aktiver, som forfalder til betaling, matches ved i kontraktlige vilkår og betingelser at sikre, at

    1. a) betalinger fra låntagere og modparter i derivatkontrakter forfalder, før der foretages udbetalinger til investorer i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparter i derivatkontrakter,

    2. b) de modtagne beløb værdimæssigt mindst svarer til de udbetalinger, der skal foretages til investorer i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparter i derivatkontrakter, og

    3. c) de beløb, der modtages fra låntagere og modparter i derivatkontrakter, inkluderes i serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond, indtil betalingerne til investorerne i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparterne i derivatkontrakter forfalder.

  2. 2) Udgående nettopengestrømme: Alle udgående betalingsstrømme, der forfalder på en dag, herunder hovedstol og rentebetalinger samt betalinger i henhold til derivatkontrakter knyttet til udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, fratrukket alle indgående betalingsstrømme, der forfalder på den samme dag for krav, der er relateret til de dækkende aktiver.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her