Receptbekendtgørelsen § 74
Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler.
Bekendtgørelse nr. 827 af 24. juni 2024I medfør af § 11 a, stk. 2 , § 11 b, stk. 2 , § 12, stk. 6 , § 38, stk. 1 , § 42, stk. 1-3 , § 43, 1. pkt. , og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, og § 61, stk. 2 og 3 , § 62, stk. 1 , og § 104, stk. 3, i lov om lægemidler , jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023, fastsættes:
Kapitel 5. Receptekspedition
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 74
Udlevering
Apoteket og indehaveren af den i § 1, stk. 1 , nævnte tilladelse kan udlevere en mængde, der afviger med op til 1/10 af den anviste mængde. Hvis lægemidlet tilhører udleveringsgruppe »B«, jf. § 6, stk. 4 , eller hvis lægemidlet ikke er receptpligtigt, kan apoteket udlevere en pakningsstørrelse, der afviger med op til 1/4 af den anviste mængde. Hvis lægemidlet tilhører udleveringsgruppe »BP« eller »BPK«, jf. § 6, stk. 12 og stk. 14 , kan apoteket og indehaveren af den i § 1, stk. 1 , nævnte tilladelse udlevere en pakningsstørrelse, der afviger med op til 1/4 af den anviste mængde.
Stk 2. Den samlede mængde, der udleveres, skal så vidt muligt svare til den samlede anviste mængde.
Stk 3. Lægemiddelstyrelsen kan beslutte, at apotekerne kun må udlevere en nærmere angivet mængde af et nærmere angivet lægemiddel ad gangen, der er mindre end mængden ordineret af lægen, når begrænsningen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden af det pågældende lægemiddel og ikke påvirker borgerens behandling. Lægemiddelstyrelsen kan herunder fastsætte et interval for apotekernes udleveringer efter recepten.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her