Regionsloven § 44
Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, hovedstadens udviklingsråd og hovedstadens sygehusfællesskab.
Lov nr. 537 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024Samtidig ophæves Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1035 af 1. september 2010 om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.
Kapitel 4. Forberedelse af de nye regioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 44
Forberedelsesudvalget afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december 2005, dog tidligst efter, at regionsvalgbestyrelsen, jf. § 39, stk. 2 , har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og anmodninger om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det ældste medlem af forberedelsesudvalget.
Stk 2. På det konstituerende møde vælger forberedelsesudvalget sin formand blandt sine medlemmer. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valget foretages efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse .
Stk 3. Formanden for forberedelsesudvalget kan ikke samtidig være formand for et sammenlægningsudvalg, jf. § 11, stk. 3 , i lov om revision af den kommunale inddeling. § 9, stk. 3, 2. og 3. pkt ., om de hverv, der er uforenelige med hvervet som formand for regionsrådet, finder tilsvarende anvendelse for hvervet som formand for forberedelsesudvalget.
Stk 4. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger forberedelsesudvalget blandt sine medlemmer en første og en anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand og i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foretages under et som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse .
Stk 5. Valget af formand og næstformænd har tillige virkning for regionsrådets første funktionsperiode.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her