Regnskabsbekendtgørelse for forsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser § 107
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Bekendtgørelse nr. 503 af 23. maj 2024I medfør af § 185, stk. 3 , § 189 a, stk. 4 , § 190 og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) , som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes:
Afsnit II Årsrapporten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 4. Noteoplysninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 107
Livsforsikringsforpligtelser
Virksomheden skal specificere udviklingen i livsforsikringshensættelserne ved angivelse af:
1) Livsforsikringshensættelserne primo.
2) Fortjenstmargen primo (+).
3) Forsikringsmæssige hensættelser i alt primo (1+2).
4) Kollektivt bonuspotentiale primo (-).
5) Akkumuleret værdiregulering primo (+/-).
6) Retrospektive hensættelser primo (3-5).
7) Bruttopræmier (+).
8) Tilskrivning af afkast (+).
9) Forsikringsydelser (-).
10) Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus (-).
11) Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus (-).
12) Retrospektive hensættelser ultimo (6-11).
13) Akkumuleret værdiregulering ultimo (+/-).
14) Kollektivt bonuspotentiale ultimo (+).
15) Forsikringsmæssige hensættelser i alt ultimo (12-14).
16) Fortjenstmargen ultimo (-).
17) Livsforsikringshensættelser ultimo (1-16).
Stk 2. Virksomheden skal foretage specifikationen efter stk. 1 separat for henholdsvis almindelig livsforsikring, herunder gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter, herunder investeringskontrakter, hvis livsforsikringshensættelserne er opdelt i balancen efter § 18 .
Stk 3. Virksomheden skal foretage en beskrivelse af dens bestand eller bestande af almindelig livsforsikring og markedsrenteprodukter og foretage en beløbsmæssig opdeling af livsforsikringshensættelserne ud fra de enkelte bestandes karakteristika. Virksomheden skal herunder som minimum oplyse, om der er tale om gennemsnitsrenteprodukter, markedsrenteprodukter eller investeringskontrakter og hvilke særlige vilkår, der gælder for de enkelte bestande. Virksomheden skal oplyse værdien af markedsrenteprodukter hvis de indeholder garantier eller forsikringselementer, der er uafhængige af værdien af de aktiver og forpligtelser, der er tilknyttet kontrakterne.
Stk 4. Virksomheden skal oplyse størrelsen af forsikringsbestande, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, med en fordeling for hver rentegruppe på Garanterede ydelser, Individuelt bonuspotentiale og Kollektivt bonuspotentiale. Virksomheden skal oplyse afkastpct. og bonusgrad, jf. bilag 8.
Stk 5. Virksomheden skal oplyse kollektivt bonuspotentiale for de enkelte risikogrupper og for de enkelte omkostningsgrupper for forsikringsbestande, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Virksomheden skal oplyse omkostningsbidrag efter tilskrivning af omkostningsbonus, årets forsikringsmæssige driftsomkostninger samt omkostningsresultat i beløb og i procent for omkostningsgrupperne. Virksomheden skal oplyse risikoresultat efter tilskrivning af risikobonus i beløb og i procent, jf. bilag 8, for risikogrupperne.
Stk 6. Virksomheden skal oplyse størrelsen af forsikringsbestande med bonusret, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet med en fordeling for hver relevant delbestand af livsforsikringshensættelserne efter forsikringskontrakternes henholdsvis markedsrenteprodukternes, herunder investeringskontrakternes, oprindelige grundlagsrenter på Garanterede ydelser, Individuelt bonuspotentiale og Kollektivt bonuspotentiale. Virksomheden skal oplyse afkastpct. og bonusgrad for de enkelte delbestande.
Stk 7. Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 3-5 også for forsikringsbestande, der administreres efter samme principper som et gennemsnitsrenteprodukt med garanterede ydelser og bonusret, selvom ydelserne er ugaranterede eller betinget garanterede. Virksomheden skal i givet fald oplyse vilkårene for de pågældende bestande.
Stk 8. Virksomheden skal oplyse forrentning af kundemidler efter omkostninger før skat for henholdsvis almindelige livsforsikringsprodukter og investeringskontrakter, jf. bilag 8.
Stk 9. Virksomheden skal oplyse størrelsen af risikomargen og fortjenstmargen fordelt på de relevante delbestande.
Stk 10. Virksomheden skal anføre forskellen mellem livsforsikringshensættelserne for indirekte forsikring ved regnskabsårets slutning og begyndelse. Specifikation heraf, jf. stk. 1 , er ikke påkrævet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her