Regnskabsbekendtgørelse for forsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser § 148
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Bekendtgørelse nr. 503 af 23. maj 2024I medfør af § 185, stk. 3 , § 189 a, stk. 4 , § 190 og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) , som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes:
Afsnit III Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 6. Aflæggelse af koncernregnskab
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 148
En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og
1) den højere modervirksomhed
a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller
b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og
2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.
Stk 2. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og
1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og
2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.
Stk 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at
1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,
2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed og
3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve.
Stk 4. En virksomhed, der undlader at aflægge koncernregnskab efter stk. 1 og 2 , er ikke undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering efter § 155 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her