Regnskabsbekendtgørelse for forsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser § 152
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Bekendtgørelse nr. 503 af 23. maj 2024I medfør af § 185, stk. 3 , § 189 a, stk. 4 , § 190 og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) , som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes:
Afsnit III Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 6. Aflæggelse af koncernregnskab
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 152
Virksomheden skal opstille koncernregnskabets resultatopgørelse og balance i overensstemmelse med bilag 2-5 samt de regler for klassifikation og opstilling, der gælder for koncernens hovedaktivitet. I koncerner, hvor såvel skadesforsikringsvirksomhed som livsforsikringsvirksomhed er af væsentlig størrelse, skal virksomheden anvende resultatopgørelsesskemaet i bilag 5. Virksomheden kan anvende skemaet i bilag 3 hvis størrelsen af skadesforsikringsvirksomhed er uvæsentlig.
Stk 2. Virksomheden skal tilføje de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 5, stk. 2 for koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 2-5.
Stk 3. Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3 , kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 5, stk. 2 , ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 2-5.
Stk 4. Virksomheden skal opføre minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital som en særskilt post under egenkapitalen. Virksomheden skal opføre minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og anden totalindkomst i tilknytning til resultatopgørelsen og anden totalindkomst. Virksomheden skal lade bevægelser på egenkapitalen, jf. § 39 , separat vise modervirksomhedens og minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her