Regnskabsbekendtgørelse for forsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser § 57

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Bekendtgørelse nr. 503 af 23. maj 2024

I medfør af § 185, stk. 3

, § 189 a, stk. 4 , § 190 og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) , som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsættes:

Afsnit II Årsrapporten

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 3. Indregning og måling

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 57

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Virksomheden skal efter første indregning måle driftsmidler, som er materielle anlægsaktiver, der besiddes til brug i virksomheden, bortset fra domicilejendomme, jf. § 59

, til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.

Stk 2. Virksomheden skal indregne afskrivninger i resultatopgørelsen. Virksomheden skal opgøre afskrivninger som den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Virksomheden skal måle afskrivningsgrundlaget på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk 3. Virksomheden skal foretage nedskrivning for tab ved værdiforringelse, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Virksomheden skal tilbageføre nedskrivningen, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

Stk 4. Virksomheden kan efter første indregning måle en gruppe af materielle anlægsaktiver til omvurderet værdi efter reglerne for domicilejendomme i § 59

. Virksomheden skal i så fald måle alle aktiver tilhørende den pågældende gruppe efter denne metode.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her