Renteloven § 9a

Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.

Stk 2. Stk. 1

kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane. Hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale som nævnt i § 7, stk. 1

, kan reglen i stk. 1

endvidere ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale.

Stk 3. Angår kravet vederlag i henhold til en aftale omfattet af § 1, stk. 4

, kan fordringshaver kræve, at skyldneren betaler fordringshaver et fast kompensationsbeløb til dækning af inddrivelsesomkostninger i tilfælde af forsinket betaling. Kompensationsbeløbet påvirker ikke fordringshavers eventuelle betalingskrav efter stk. 1

. Fordringshavers ret til at kræve kompensation efter 1. pkt.

kan ikke udelukkes ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane.

Stk 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1

, med henblik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold til fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for bestemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimumsbeløb. Endvidere fastsætter justitsministeren regler om størrelsen af kompensationsbeløbet i stk. 3, 1. pkt

.

Stk 5. For omkostninger ved retslig inddrivelse gælder retsplejelovens regler om sagsomkostninger.