Repatrieringsloven § 9a

Repatrieringsloven.

Lov nr. 353 af 2. juni 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 1190 af 8. juni 2021 og lov nr. 414 af 23. april 2024

Kapitel 3. Hjælp til repatriering

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 9a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Hjælp til repatriering kan ikke ydes til en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

  1. 1) den pågældende er varetægtsfængslet,

  2. 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

  3. 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk 2. Hjælp til repatriering kan endvidere ikke ydes til en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk 3. Får politiet eller kriminalforsorgen formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1

, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2 , har ansøgt om eller modtager hjælp til repatriering, skal kommunalbestyrelsen underrettes om unddragelsen. Underretning skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen har eller senest har haft bopæl.

Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at hjælp til repatriering, som ikke er udbetalt, kan ydes, når personen ikke længere unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1

, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2 , såfremt betingelserne for udbetaling af hjælp til repatriering efter § 7, stk. 1 og 8 , i øvrigt er opfyldt.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her