Restaurationsloven § 27
Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v..
Lov nr. 256 af 6. maj 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019Kapitel 6. Forskellige bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 27
Unge personers beskæftigelse
På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden, jf. dog stk. 2 og 3 .
Stk 2. Stk. 1 gælder ikke for personer mellem 15 og 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, i tidsrummet
1) kl. 6.00-24.00, hvis den pågældende person er uddannet eller under uddannelse i tjenerfaget, eller hvis der er tale om værtens børn eller børnebørn, og
2) kl. 6.00-22.00, hvis den pågældende alene er beskæftiget med afrydning, opdækning, rengøringsarbejde, modtagelse af bestillinger eller servering af stærke drikke under opsyn af personer over 18 år på serveringssteder, hvis hovedformål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed.
Stk 3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, og som udleverer smagsprøver af stærke drikke, jf. § 24, stk. 3 , kan beskæftige personer mellem 15 og 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten. Personer under 18 år må dog ikke være beskæftiget med udlevering af smagsprøver.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her