Retsplejeloven § 29

Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning),

1. 1) når hensynet til ro og orden i retslokalet kræver det,

2. 2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller

3. 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder.

Stk 2. I borgerlige sager kan der endvidere efter anmodning fra parterne træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er af særlig betydning for parterne at undgå offentlighed om sagen og ingen afgørende offentlig interesse strider herimod.

Stk 3. I straffesager kan der endvidere træffes bestemmelse om dørlukning,

1. 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år,

2. 2) når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion og det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten,

3. 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller

4. 4) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning.

Stk 4. Under hovedforhandlingen kan dørlukning i medfør af stk. 3, nr. 4

, kun ske i 1. instans og kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så udførligt i retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hovedforhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det.

Stk 5. Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, jf. §§ 30

og 31

, eller om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 28 b

.