Retsplejeloven § 896

Lov om rettens pleje.

Lov nr. 90 af 11. april 1916, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 1621 af 26. december 2013, lov nr. 227 af 15. februar 2022, lov nr. 658 af 11. juni 2024, lov nr. 661 af 11. juni 2024, lov nr. 664 af 11. juni 2024 og lov nr. 665 af 11. juni 2024

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 100 af 20. februar 2006 om forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

Fjerde bog. Strafferetsplejen

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Tredje afsnit. Tiltale og hovedforhandling i 1. instans

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 80. Straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 896

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til retten. Ved indleveringen er straffesagen indledt ved retten. Når anklageskriftet er indleveret, fastsætter retten tid og sted for hovedforhandlingen, medmindre sagen behandles efter § 896 a

eller straks afvises efter § 846 .

Stk 2. Retten forkynder en indkaldelse til hovedforhandlingen for tiltalte med mindst 4 dages varsel. Retten kan dog fastsætte et kortere varsel. Ved forkyndelsen skal der udleveres en kopi af anklageskriftet til tiltalte.

Stk 3. Indkaldelsen skal angive

  1. 1) tid og sted for hovedforhandlingen, og

  2. 2) at tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at tiltalte anholdes, jf. § 757

    , at tiltaltes ret til at modtage visse offentlige ydelser begrænses, eller at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf. §§ 855 og 902 .

Stk 4. Forkyndelse kan undlades, når der under sagen ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, jf. dog stk. 5

. I så fald sender retten indkaldelsen og en kopi af anklageskriftet til tiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen.

Stk 5. I bødesager, hvor der er fremsat erstatningskrav, skal tilsigelse dog forkyndes for tiltalte.

Stk 6. Retten bestemmer, om vidner straks skal indkaldes, og om der skal træffes andre foranstaltninger med hensyn til bevisførelse. Ved tiltaltes møde i retten skal tiltalte have lejlighed til at angive de beviser, som tiltalte ønsker at føre.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her