Revisorloven § 50
Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).
Lov nr. 468 af 17. juni 2008, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 480 af 22. maj 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 9. Offentligt tilsyn m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 50
Finansiering af kvalitetskontrol og undersøgelses- og disciplinærsystemet
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte, at finansiering af kvalitetskontrol samt undersøgelses- og disciplinærsystemet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle godkendte revisorer, der er tilknyttet en revisionsvirksomhed. Gebyret for kvalitetskontrol fastsættes særskilt for henholdsvis revisorer, der er tilknyttet revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, og revisorer, der er tilknyttet andre revisionsvirksomheder.
Stk 2. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at revisorer, jf. § 11, stk. 1 , skal betale et gebyr, der bidrager til finansieringen af Revisornævnet.
Stk 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at revisorer, der har fået tilladelse efter § 10, stk. 5 , og revisionsvirksomheder, der er omfattet af §§ 13 a eller 15 , skal betale et gebyr, der bidrager til finansieringen af kvalitetskontrollen, undersøgelser og Revisornævnet.
Stk 4. De i stk. 1 og 2 omhandlede gebyrer tillægges udpantningsret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her