Rigspolitichefen A Kundgørelse II Nr. 55 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner § 22
Rigspolitichefen A Kundgørelse II Nr. 55 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner.
Bekendtgørelse nr. 9723 af 2. februar 2006Denne kundgørelse erstatter Kundgørelse A II nr. 55 af 1. august 2001 om detentionsanbringelse af berusede personer fra den 1. marts 2006. Reglerne i kundgørelsen, der er fastsat i medfør af § 19 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2004 om detentionsanbringelse, gengiver og supplerer denne bekendtgørelse samt bestemmelserne i §§ 11 og 12 i lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed.
§ 22
Tilsyn med detentionsanbragte
Den vagthavende har ansvaret for, at der føres et effektivt tilsyn med de detentionsanbragte.
Stk 2. På politistationer med flere samtidigt tjenestegørende vagthavende skal der ved hver vagttiltrædelse udpeges en vagthavende med særligt ansvar for de detentionsanbragte.
Stk 3. Ved vagtskifte skal der mellem aftrædende og tiltrædende vagthavende ske en mundtlig eller skriftlig videregivelse af oplysninger vedrørende de på skiftetidspunktet detentionsanbragte personer. På lignende måde skal der ske en videregivelse af oplysninger om eventuelle telefoniske anmeldelser, der kan forventes at medføre detentionsanbringelse af berusede personer.
Stk 4. Er der ikke udpeget en egentlig vagthavende, påhviler ansvaret for tilsynet den politjenestemand, der er udpeget til at varetage opgaverne med detentionsanbringelse, jf. § 7, stk. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her