Risikobekendtgørelsen § 3
Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 , 2 , 7 og 9 , § 7 a, stk. 1 , § 33, stk. 3 , § 35, stk. 2 , § 35 d , § 39, stk. 3 og 4 , § 67 , § 73, stk. 1 og 3 , § 79 , § 79 b, stk. 1, nr. 1 , 4 , 5 , 7 , 10 og 13 , § 79 c , § 80, stk. 1 og 2 , § 89 b og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, § 74, stk. 1 , § 78 a, stk. 3 , og § 80 i lov om arbejdsmiljø , jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr. 54 af 27. januar 2015, § 33, stk. 1-4 , og stk. 6, nr. 2 , § 36, stk. 2 , og § 70, stk. 4, i beredskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014, § 3, nr. 1 , 6 , 7 , 11 , 12 og 13 , § 3 a, stk. 4 , og § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler , jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014, § 1, stk. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer , jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, og § 23, stk. 1 og 3, i lov om politiets virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, forsvarsministeren, erhvervs- og vækstministeren og justitsministeren, fastsættes :
Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Bekendtgørelsen omfatter ikke følgende:
1) Militære anlæg eller lagre.
2) Farer som følge af ioniserende stråling, der hidrører fra stoffer.
3) Transport, omlastning og hermed direkte forbundet midlertidig henstilling af farlige stoffer undervejs, der sker uden for virksomhedens område, herunder transport i faste rørledninger og pumpestationer, med mindre der er tale om følgende:
a) Midlertidig henstilling af farlige stoffer i bygninger.
b) Arealer, der jævnligt anvendes til midlertidig henstilling af farlige stoffer i forbindelse med transport, f.eks. havnearealer og godsbanegårde. Ved opgørelse af stofmængden medregnes ikke den mængde, som befinder sig om bord på et skib.
c) Arealer, hvor farlige stoffer under transport henstilles i mere end 48 timer i sammenhæng, dog mere end 60 timer i sammenhæng på en jernbanegodsterminal eller rangerbanegård.
d) Omlastning undervejs af uemballerede flydende og gasformige stoffer fra skib til jernbanetankvogn eller tankbil og mellem jernbanetankvogn og tankbil. Ved opgørelse af stofmængden medregnes ikke den mængde, som befinder sig om bord på et skib.
4) Udvindingsindustriens aktiviteter i forbindelse med efterforskning, udvinding og forædling af stoffer af mineralsk oprindelse i miner, stenbrud og ved boringer, jf. dog stk. 2 .
5) Efterforskning efter og udvinding af mineraler offshore, herunder kulbrinter.
6) Oplagring af gas på underjordiske offshore-anlæg, herunder både egentlige oplagringsanlæg og anlæg, hvor der også foretages efterforskning og udvinding af mineraler, herunder kulbrinter.
7) Deponeringsanlæg, samt underjordisk oplagring af affald, jf. dog stk. 2 .
Stk 2. Undtagelsen i stk. 1, nr. 4 og 7 , gælder ikke for følgende:
1) Onshore underjordiske gaslagre i naturlige jordlag, akviferer, saltkaverner og nedlagte miner.
2) Kemisk og termisk forædling og hermed forbunden oplagring, der involverer farlige stoffer.
3) Affaldsanlæg til håndtering af tailings, som defineret i bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald, som indeholder farlige stoffer, herunder damme og dæmninger.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her