Risikobekendtgørelsen § 8

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1

, 2 , 7 og 9 , § 7 a, stk. 1 , § 33, stk. 3 , § 35, stk. 2 , § 35 d , § 39, stk. 3 og 4 , § 67 , § 73, stk. 1 og 3 , § 79 , § 79 b, stk. 1, nr. 1 , 4 , 5 , 7 , 10 og 13 , § 79 c , § 80, stk. 1 og 2 , § 89 b og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, § 74, stk. 1 , § 78 a, stk. 3 , og § 80 i lov om arbejdsmiljø , jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr. 54 af 27. januar 2015, § 33, stk. 1-4 , og stk. 6, nr. 2 , § 36, stk. 2 , og § 70, stk. 4, i beredskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014, § 3, nr. 1 , 6 , 7 , 11 , 12 og 13 , § 3 a, stk. 4 , og § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler , jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014, § 1, stk. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer , jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, og § 23, stk. 1 og 3, i lov om politiets virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, forsvarsministeren, erhvervs- og vækstministeren og justitsministeren, fastsættes :

Kapitel 4. Risikovirksomheders generelle forpligtelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En risikovirksomhed skal inden etablering eller væsentlig ændring, jf. stk. 3

, og samtidig med ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1 , og hvor det er relevant efter denne bekendtgørelses § 6, stk. 1 , indsende følgende til kommunalbestyrelsen:

  1. 1) En anmeldelse med de oplysninger, som er nævnt i bilag 2.

  2. 2) Sikkerhedsdokument (kolonne 2-virksomheder) eller sikkerhedsrapport (kolonne 3-virksomheder). Sikkerhedsdokumentet for en kolonne 2-virksomhed skal udarbejdes efter retningslinjerne i bilag 3. Sikkerhedsrapporten for en kolonne 3-virksomhed skal udarbejdes efter retningslinjerne i bilag 4.

Stk 2. En kolonne 3-virksomhed skal desuden fremsende følgende sammen med de i stk. 1, nr. 1

og 2 , nævnte oplysninger:

  1. 1) En intern beredskabsplan med de oplysninger, som er nævnt i bilag 5, del 1, og som er udarbejdet efter høring af virksomhedens ansatte og af tredjemands ansatte, som jævnligt opholder sig på virksomheden. Beredskabsplanen har til formål:

    1. a) at styre uheldsforløbet og iværksætte foranstaltninger i selve virksomheden med henblik på begrænsning af skader på mennesker, miljøet og ejendom,

    2. b) genoprette og rense miljøet efter uheld, og

    3. c) at sikre, at politiet og kommunalbestyrelsen får tilstrækkelige oplysninger i tilfælde af uheld.

  2. 2) Oplysninger til brug for politiets og kommunalbestyrelsens udarbejdelse af en ekstern beredskabsplan, jf. § 15

    .

Stk 3. Ved væsentlig ændring forstås i forhold til denne bestemmelse ændring af en risikovirksomhed, et anlæg, et lager eller en proces eller farlige stoffers karakter, fysiske tilstand eller mængde, der kan øge risikoen for større uheld, herunder ændring eller udvidelse af en bestående kolonne 2-virksomhed, som indebærer, at virksomheden bliver en kolonne 3-virksomhed.

Stk 4. En virksomhed, der bliver risikovirksomhed alene som følge af en ændret klassificering af farlige stoffer, eller en risikovirksomhed, der ændrer status fra kolonne 2-virksomhed til kolonne 3- virksomhed eller omvendt, alene som følge af en ændret klassificering af farlige stoffer, skal indsende de oplysninger, som er nævnt i

§ 8, stk. 1 og 2 , til kommunalbestyrelsen, senest to år efter, at klassificeringen er ændret. Dog skal anmeldelse, jf. § 8, stk. 1, nr. 1 , indsendes, og forebyggelsesplan udarbejdes, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 , senest et år efter at klassificeringen er ændret. Sådan en virksomhed, som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33 , skal indsende ansøgning om miljøgodkendelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, senest to år efter, at klassificeringen er ændret.

Stk 5. En virksomhed, der er omfattet af stk. 4

, skal indsende en sårbarhedsvurdering, som nævnt i § 11, stk. 1 , senest to år efter, at klassificeringen er ændret, som medfører, at virksomheden bliver omfattet af denne bekendtgørelse som kolonne-3-virksomhed.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her