RUT-bekendtgørelsen § 10
Bekendtgørelse om Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret).
Bekendtgørelse nr. 627 af 24. juni 2019, som ændret ved bekendtgørelse nr. 2183 af 15. december 2020I medfør af § 5, stk. 6 , § 7 a, stk. 5 og 6 , § 7 c, stk. 1 , 3 og 4 , og § 10 b i lov om udstationering af lønmodtagere m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018, som ændret ved lov nr. 870 af 14. juni 2020, lov nr. 1641 af 19. november 2020 og lov nr. 1939 af 15. december 2020, fastsættes:
Kapitel 3. Anmeldelse til registrering i registret
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 10
Anmeldelse til registret samt ændringer til de registrerede oplysninger, skal ske til Erhvervsstyrelsen.
Stk 2. Registrering efter stk. 1 kan kun ske via Erhvervsstyrelsens elektroniske selvregistreringssystem på www.virk.dk.
Stk 3. Anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere skal foretages af enten den udenlandske virksomheds ejer eller en af virksomheden anden bemyndiget person.
Stk 4. Anmeldelse skal ske senest samtidig med, at levering af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest førstkommende hverdag efter ændringen.
Stk 5. Ved registrering tildeler Erhvervsstyrelsen den udenlandske virksomhed et entydigt identifikationsnummer (RUT-nummer).
Stk 6. Ved registrering modtager anmelderen en kvittering.
Stk 7. En anmelder, der registrerer et forhold i registret, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt. Hvis Erhvervsstyrelsen har begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering i registret, er Erhvervsstyrelsen berettiget til med øjeblikkelig virkning at lukke brugerens adgang hertil.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her