Selskabsloven § 287
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).
Lov nr. 470 af 12. juni 2009, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, lov nr. 480 af 22. maj 2024 og lov nr. 639 af 11. juni 2024Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004.
Kapitel 16. Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 287
Stiftelse, kapitalforhøjelser og opløsning ved en grænseoverskridende fusion
Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i et ophørende kapitalselskab, der ejes af de fusionerende kapitalselskaber. § 31 og § 153, stk. 2 , finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende fusion.
Stk 2. Kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse og kapitel 14 om opløsning finder ikke anvendelse ved en grænseoverskridende fusion, medmindre det fremgår af bestemmelserne om grænseoverskridende fusion, jf. §§ 271-290 .
Stk 3. Dannes der ved fusionens gennemførelse et nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og foretages valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at generalforsamlingen har vedtaget fusionen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt kapitalselskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her