Selskabsloven § 32

Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Lov nr. 470 af 12. juni 2009, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, lov nr. 480 af 22. maj 2024 og lov nr. 639 af 11. juni 2024

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004.

Kapitel 3. Stiftelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 32

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Stifterne bestemmer, om tegningen af kapitalandele kan accepteres, jf. dog § 31

.

Stk 2. I tilfælde af overtegning skal stifterne inden registrering eller anmeldelse til registrering, jf. §§ 9

og 40 , træffe beslutning om, hvor mange kapitalandele der tilkommer hver enkelt tegner. Der kan ikke tildeles en stifter kapitalandele for et mindre beløb, end stifteren ifølge stiftelsesdokumentet vil tegne.

Stk 3. Stifterne skal hurtigst muligt underrette de personer, der har tegnet kapitalandele i et kapitalselskab, hvis

  1. 1) tegningen ikke er accepteret,

  2. 2) stifterne finder tegningen ugyldig eller

  3. 3) der er foretaget nedsættelse af det tegnede beløb som følge af overtegning.

Stk 4. Forslag om at stifte kapitalselskabet med en højere eller lavere selskabskapital end angivet i vedtægterne kan alene vedtages med samtykke fra samtlige stiftere og kapitaltegnere.

Stk 5. Er selskabskapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er kapitalselskabets stiftelse og dermed kapitaltegnernes forpligtelser bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales. Omkostningerne ved stiftelsen kan dog fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her