Selskabsloven § 344

Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Lov nr. 470 af 12. juni 2009, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, lov nr. 480 af 22. maj 2024 og lov nr. 639 af 11. juni 2024

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004.

Kapitel 18. Overtagelsestilbud i aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 344

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kompensation til visse aktionærer

I selskaber, der har truffet beslutning om suspension efter § 340, stk. 1

, skal tilbudsgiver, hvis overtagelsestilbuddet gennemføres, yde kompensation til de aktionærer, som måtte lide et økonomisk tab, fordi særlige rettigheder eller begrænsninger, der i henhold til aktieselskabets vedtægter knytter sig til aktiebesiddelsen eller til den enkelte aktie, ikke kan gøres gældende, jf. § 341, stk. 1-3 .

Stk 2. Tilbudsdokumentet skal indeholde oplysning om den kompensation, som tilbudsgiver tilbyder aktionærerne, og beregningsgrundlaget for kompensationen. Prisfastsættelsen skal ske med udgangspunkt i markedsværdien for de pågældende aktier.

Stk 3. Kan der ikke opnås enighed om kompensationens størrelse, fastsættes kompensationen af skønsmænd udmeldt af retten på aktieselskabets hjemsted. Skønsmændenes afgørelse kan indbringes for retten. Sag herom skal være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring om kompensationens størrelse.

Stk 4. Aktionærer er endvidere berettiget til kompensation efter stk. 1-3

, hvis de i perioden fra den 31. marts 2004 til den 26. juni 2005 har indgået aftale om særlige rettigheder eller begrænsninger, der ikke kan gøres gældende som følge af et overtagelsestilbud, jf. § 341, stk. 1-3 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her