Selskabsskatteloven § 29D

Selskabsskatteloven.

Lov nr. 255 af 11. juni 1960, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret ved lov nr. 905 af 21. juni 2022, lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023, lov nr. 1535 af 12. december 2023 og lov nr. 1563 af 12. december 2023

Afsnit V Bestemmelser om ligning og opkrævning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 29D

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6

og 7 , vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der er sket efter den 20. november, men senest den 1. februar, og derefter frivillige indbetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20. marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb, i det omfang beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

Stk 2. I det omfang en tilbagebetaling af frivillig acontoskat efter stk. 1 modsvares af en kreditsaldo på skattekontoen, betaler selskaber, foreninger m.v. en daglig rente af tilbagebetalingen til staten svarende til indskudsbevisrenten i Danmarks Nationalbank med tillæg af 0,2 procentpoint for dage, hvor indskudsbevisrenten med tillæg af 0,2 procentpoint er mindre end 0. Renten beregnes fra og med angivelsesdagen og til og med den dag, hvor told- og skatteforvaltningen modtager anmodningen om tilbagebetaling.

Redaktionelle noter
I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er der et par tastefejl i denne bestemmelse, jf. § 2, nr. 15, i lov nr. 998 af 30/8 2015.

Stk 3. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2

. Hvor forholdene i særlig grad taler for det, kan told- og skatteforvaltningen dog imødekomme en begæring, der er fremkommet inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen finder sted.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her